mandag den 9. marts 2020

Sy-sammen-lørdag 7. marts 2020


Så fik vi atter afholdt en sy-sammen-lørdag i Skallen.

Det var dejligt, at så mange sy-glade quinder kom og gjorde dagen rigtig hyggelig. 

Vores lille "opgave" med at sy et hjerte over pap, gik så strygende og var et dejligt indslag på dagen - efter resultatet og de mange positive kommentarer at dømme.



Her er lidt stemningsbilleder fra dagen, hvor der arbejdes på fuld kraft. 
Nogle syr hjerter og andre arbejder på egne medbragte projekter.



I år havde vi også forårsblomster på bordene.og traditionen tro trak vi lod om blomsterne samt de donerede gaver - tak til JBJ-Patchwork og Butik Kiweb.





Her er hjerterne ved dagens begyndelse.......


....og her er hjerterne efter en hyggelig sy-dag.
De har formeret sig rigtig meget og flot.
Tak for hjælpen til alle bidragsydere.



Her er et lille udpluk af de flotte udstillede ting, deltagerne havde med.

Vi fik også lidt nyttige fif med hjem, da Jeanett fra JBJ-Patchwork fortalte og viste lidt om sine arbejdsmetoder. Tak til Jeanett og datter for at komme med butikken fra Fredericia.

mandag den 13. januar 2020

Årsmøde

7. januar 2020 havde vi årsmøde.

Vi sagde tak for tro tjeneste som kasserer til Leni, som fik en lille erkendtlighed og klapsalver for indsatsen. Leni fik denne flotte buket blomster..



Samtidig blev Grethe valgt som ny kasserer.

Det blev vedtaget, at kontingentet forbliver uændret i 2020 på kr. 200,-. Referat af mødet er sendt ud i mail.

mandag den 16. december 2019

Juleafslutning

Sidste syaften inden jul blev der holdt jule"frokost" med lækkert smørrebrød, slik og hygge. Bordet blev flot pyntet med flettede stjerner og gran - tak Birthe H og Gurli - og "levende" lys - tak til Bente.




Kati havde traditionen tro en lille opgave med til os mens vi slog maver. I år var det små stribede bolcher. Hyggelige at sy og let at gå til....❤️ og så feder de ikke.





lørdag den 30. november 2019

Smuk quilt

Vi havde en helt almindelig syaften og se så, hvad Kirsten M havde at vise frem



Kirsten har syet flere quilts af samme type som paper piecing vha. frysepapir. 

Nogle er i dejlige klare farver og så denne flotte quilt i afstemte, sarte farver og flot udnyttelse af borten på stoffet - og så skal den bruges som dug!
Bare der ikke spildes på den.......



søndag den 17. november 2019

🇬🇱 Fødselsdag 🇩🇰

Denne flotte fødselsdagsløber er allerede givet væk og måske endda taget i brug. Derfor må vi "nøjes" med et billede og ingen fremvisning i gruppen.

Grethe har syet den og da der er grønlandske aner i familien, ja så skal der naturligvis også være grønlandske flag på løberen.



Denne flotte løber vil da pynte på ethvert fødselsdagsbord.



....og på løberen er der broderet navn og fødselsdato på familiens medlemmer. Der er plads til mange flere endnu Grethe. :o)

Tak fordi du delte billederne med os Grethe.

Gravity - et kæmpe, flot arbejde

Birgit har syet og viste quilten Gravity - a block of the Month Quilt designet af Jaybird Quilts - frem. Quilten er syet efter hæftet af samme navn.


Herover ses lidt af Birgits flotte quilt. Til quilten, der er ca. 97" x 96", er der brugt 108 forskellige farver samt 6 forskellige grå/sorte nuancer - alle ensfarvede Kona stoffer, så den kan ikke lige holdes op, så vi kan få et helt billede af den. Birgit har bestemt at få hjælp til quiltningen af tæppet hos  Karina Sloth Hansen. Vi venter spændt på det resultat.



Skulle du have lyst til at gøre Birgit kunsten efter, så ser hæftet sådan ud.

Tak fordi du delte det smukke tæppe med os Birgit.



Blødt, stift, med lim og uden lim.....


Tirsdag den 12. november havde vi besøg af Karina Sloth Hansen, da vi gerne ville høre mere om en masse forskellige indlægsstoffer samt mellemfoer og hvad de bedst bruges til.

Det var en hyggelig og oplysende aften, hvor vi alle gik hjem med ny viden/ændring af gammel, ukorrekt viden.


....lige et øjebliksbillede fra kurset, da vi havde fået tildelt en lille pause. :o)