torsdag den 4. marts 2021

Lidt Corona-sytøj

Forhåbentlig er det muligt at finde lidt overskud i denne tid til at gøre halvfærdige UFO'er færdige eller måske endda begynde på et helt nyt sy-projekt.

Lad os glæde os over de ting, vi er blevet færdige med eller dem, vi er igang med, her på vores blog.

Her kommer et par smukke bidrag, som Bente har gang i..


....en hyggelig lille fugl til at friske op på en påskegren.


....og et par saftige æbler, der får os til at drømme om sommer.



tirsdag den 2. februar 2021

City Sampler

 Jeg har lige modtaget et foto af dette flotte tæppe/quilt. Tak for det.

Det er så dejligt at modtage fotos af færdige projekter, så de kan vises frem på vores blog, når vi ikke lige må kan mødes ansigt til ansigt i denne tid, og prale lidt af vores resultatet. 😁

Denne gang er det en quilt syet efter Tula Pinks bog "City Sampler", der indeholder 100 moderne quilt-blokke.

Kirsten M har dog valgt "kun" at sy de 96, da det antal passede med den ønskede størrelse på quilten.

Flot arbejde Kirsten......






lørdag den 30. januar 2021

Fødselsdagstæppe

 


Bente har brugt sine sidste australske stofrester til at sy dette smukke tæppe som en fødselsdagsgave til sin amerikanske kusine. Så på den måde, er næsten hele verden repræsenteret - fra down under til over there og så lige midt i mellem her i Danmark.



fredag den 18. september 2020

Syaften....

Denne syaften var det Gurli, der havde et næsten færdigt projekt med.

Der er dykket godt i resteposen og så er der syet over pap med firkanter på bare 2,5 x 2,5 cm.....flot arbejde. Gurli sætte en blå kant på yderst - sådan lige til at lukke af med.


Gangen før havde Ingeborg et lignende projekt med - der glemte jeg at tage et billede....


søndag den 6. september 2020

Sæsonstart

Så er sæsonen heldigvis startet igen .

Kirsten M. havde en smuk sommerdug med, som hun viste frem.



Modtagerne af den smukke quilt kan da kun blive glade, når får den og bruger den.


 

fredag den 7. august 2020

Sy-sammen-lørdag den 7. marts

På denne sy-sammen-dag syede alle deltagerne en masse hjerter, som skulle blive til to tumletæpper.

Nu er det ene tæppe syet færdigt og vises herunder.

Tæppet er håndsyet over pap og er applikeret ned på det gule kantstof med knaphulssting syet på maskine. De quiltede hjerter er frihåndsquiltet på maskine.

Her er et nærbillede af applikationskanten.....

Det var rigtig sjovt og hyggeligt at så mange ville deltage i vores lille opgave.  Det gule stof og mellemfoer er doneret af Butik Kiweb og bagsidestoffet fundet i Birthes gemmer. 

Tak til alle deltagerne fra nær og fjern.

torsdag den 16. juli 2020

Hennys tæpper 2020

Hennys tæpper.......
Dette forår har gjort, at vi skulle passe meget på hinanden og os selv. Derfor er det vigtigt, at vi har noget at stå op til, noget at tage os til - nyttig eller noget unyttigt - som vores dronning sagde i nytårstalen.

Henny har bestemt gjort noget nyttigt ved at sy 2 tæpper til sine børnebørn Oscar og Sofia.

Det rød/grå/sorte tæppe er syet over pap og er håndquiltet.


Det "lyserøde" er syet på maskine og der er udelukkende brugt rester. Dette tæppe er også håndquiltet.

Børnebørnene har fået tæpperne, så kan de tænke på farmor, når de putter sig under tæpperne.