lørdag den 13. september 2014

Høstfest

I dag har vi været til høstfest hos Humlegaard Automobiler. Det var en rigtig hyggelig dag. Mændene kunne kigge på biler og den slags. Kvinderne kunne kigge på stoffer og den slags hos Pelunika og vi havde udstilling af vores sidste projekt Round Robin og andre ting. Samtidig sad vi og syede (og snakkede.

Her ser vi meget flittige og koncentrerede ud - et kort øjeblik - mens billedet blev taget!

En lille juleudstilling i september

Et meget lille udsnit af udstillingen


onsdag den 3. september 2014

Efterårssæson

Så er efterårssæsonen skudt igang og der bliver syet med fornyede kræfter oven på en dejlig sommer.







Træf

Så blev vores Round Robin afsløret.

Der er blevet arbejdet i det skjulte, så det var med stor spænding, at tæpperne blev afleveret før sommerferien. Og sjovt var det at se, hvor forskellige ting, der er blevet produceret.
Vi startede for ca. halvanden år siden. Alle lavede en midterblok, pakkede blokken ind sammen med resterne af de tre fatq, der var anvendt. Så blev der byttet. Næste "mand" tilførte et stykke stof og syede ramme omkring blokken. Således blev der byttet, så der har været fire sæt hænder om hver tæppe.
Kirsten P

Kirsten W

Leni

Birgit H

Lillian

Bente

Birgit A

Kirsten H

Karen N

Kati

Tove

Henriette

Karin

Benta

Nu må hovederne sættes i blød, så vi kan komme igang med et nyt projekt.

mandag den 23. juni 2014

kursus i lonestar

Med lidt forsinkelse er her en beskrivelse af et dejligt kursus lørdag d.24 maj med Jane Sand.
Det var et heldagskursus, så der var selvfølgelig kaffe og rundstykker inden vi for alvor gik i gang med vores meget forskellige udgaver af lonestar.

Jane forklarer og demonstrerer teknikken



her er Karen Nørregaards udgave opstart

og nu næsten færdig

 Karin et helt andet farvevalg

 Så sådan kom hendes til at se ud


Det var en super hyggelig dag der bare gik alt for hurtig, men alle gik hjem med ny inspiration til næste projekter.

Besøg af Sy`FynsQuiltelaug hos Pelunika.dk

D. 21.6. havde jeg besøg af Sy`FynsQuiltelaug i netbutikken i anledning af Quilt in Public. Jeg har ikke så meget plads i butikken og havde derfor håbet på, at vi kunne sidden udenfor. Det blæste dog for meget, så jeg måtte tage plan B (indendørs i butik og på værksted) i brug. Medlemmer af Quiltelauget kom på skift i butikken og sad og syede. Vi fik mange gode snakke om patchwork, Quiltelauget og meget andet med hinanden og besøgende i butikken.
Jeg havde dækket lidt op udendørs - mest for syns skyld.
Kirsten fra Sy`FynsQuiltelaug quiltede på en pude. Puden passer til et sengetæppe, der er en bryllupsgave til Kirsten søn og svigerdatter.
Lillian fra Sy`Fynsquiltelaug var i gang med kanterne på dette smukke tæppe.

Jeg siger tak for besøget til SyFynsQuiltelaug og dem der "faldt" in.
Kati Møller Nielsen, Pelunika.dk



søndag den 22. juni 2014

Quilt in public

I lørdags d. 21-6 var vi fra sy`fyns quiltelaug hos Pelunika i Svendborg og hos Kiweb i Strammelse på Tåsinge. Sytøjet var selvfølgelig med , nok ikke så meget vi fik syet men snakket det fik vi. Var en vældig hyggelig dag hvor vi mødte andre med den samme hang til "stoffer" som vi har.

Her har Birthe og Dorthe dog begge gang i synålene.        

Smukke ting til
                            juletræet syede Birthe på, altid rart at være i god tid

tirsdag den 17. juni 2014

Rettelse til Quilt in Public

Da Ugeavisen Svendborg skriver andre åbningstider end de planlagte, har vi valgt, at holde åbent kl. 10.00-16.00.